Fri som Fuglen

Fri som fuglen

Hos Copenhagen Helicopter arbejder vi ud fra én grundlæggende overbevisning:
At rejse i luften er den mest frie måde at bevæge sig på.

I luften er der ingen bjerge, floder, tunneller eller veje, der dikterer din rute. Topografi og geografi sætter ingen begrænsninger – himlen er åben i alle retninger. Det betyder, at rejsen fra A til B kan gå ad den korteste, lige linje, hvilket gør lufttransport til den hurtigste måde at rejse på.

Renere end nogensinde før

Med den næste generation af elektriske fly og helikoptere står vi over for et gennembrud i bæredygtig mobilitet. Elektrisk lufttransport vil være markant renere end traditionelle transportformer – ikke kun på grund af nuludledning i drift, men også fordi den ikke kræver store indgreb i naturen. Hvor transport på jorden kræver omfattende infrastruktur som asfaltveje, broer, tunneller og jernbaner, kan lufttransport ske næsten uden fysiske spor.

Mere sammenhængskraft

Fremtidens lufttransport kan binde Danmark bedre sammen end noget andet transportsystem. Øer, yderområder og mindre byer kan få direkte adgang til større byers arbejdspladser, uddannelsesmuligheder, kulturtilbud og sundhedsydelser – hurtigt, effektivt og ofte billigere end andre transportformer.

Vores mission inden for AAM

Copenhagen Helicopter er en pioner inden for Advanced Air Mobility (AAM). Vi arbejder for at udvikle og implementere lufttransport i Danmark og på tværs af landegrænser som den bedste, reneste, hurtigste og mest tilgængelige rejseform. Vores mål er at skabe et mobilitetssystem, der ikke bare er et alternativ til land- og søtransport, men et kvalitativt bedre valg for mennesker, erhvervsliv og miljø.

Vi tror på, at fremtiden for transport ligger over vores hoveder – i bogstaveligste forstand.